Livskvalitet er et begreb, som er svært at give en klar definering af. Der er ingen endegyldige metoder til, hvordan man opnår livskvalitet og livskvalitet er ikke målbart. Der er forskellige opfattelser af, hvad det dækker over, og hvad det for den enkelte betyder at have et godt liv. Det afhænger af hvilken vinkel det anskues fra, hvor man er lige nu i livet, hvilken kulturel og samfundsmæssig baggrund man har samt opvækstbetingelser, men alle vil gerne have at livet har kvalitet og at livet er værd at leve. Livskvalitet en fælles opgave for alle i vores samfundet, hvordan bygger vi vores samfund op, så vi kan leve det gode liv. ”Når vi taler om livskvalitet, kræver det derfor menneskelig indsigt, viden, forståelse, tolerance, rummelighed og generøsitet” (Henriksen, B. 2007 s. 23) Ib kan ikke give udtryk for sine ønsker og behov, hvilket vanskeliggøre pædagogens mulighed for at hjælpe ham på en optimal måde, således hans livskvalitet højnes eller for at undgå en forringelse af hans livskvalitet. Men vi skal i vores profession som pædagog skabe nogle gode forudsætninger så Ib har livskvalitet – har et godt liv. Reelt er det ikke let at vide om det at pille næse øger livskvaliteten hos Ib, og om omgivelsernes reaktion på hans handling forringer det og i så fald på hvilke måde. Ifølge psykolog og samfundsforsker Siri Næss er livskvalitet det samme som at have et godt liv. Hun opstiller 4 hovedområder, som hun mener, er vigtige dele for livskvalitetsbegrebet. Individet har en højere livskvalitet i jo højere grad individet:
- 1. er aktiv = at man gør noget som føles meningsfyldt og som man har energi og overskud til. Har frihed til at vælge og oplever selvkontrol over egne handlinger. Udvikler og bruger sine evner og muligheder.
- 2. har samhørighed = har et nært, varmt og gensidigt forhold til minimum et individ. Har et tilhørsforhold og fællesskab til fx klassekammerater
- 3. har selvfølelse = Individet føler sig selvsikker, nyttigt og værdifuldt og oplever selv at kunne mestre sine opgaver, samt oplever ikke skyld- og skamfølelsen.
- 4. har en grundstemning af glæde = Individet har intensive oplevelser af skønhed og samhørighed med naturen. Er præget af tryghed og glæden ved at livet er rigt og givende. Samt oplever ikke nedtrykthed, tomhed, ubehag og smerter.
Der finder andre teoretikere som skriver om livskvalitet bla. Professor Aron Antonovsky og psykologen Madis Kajandi som den nysgerrige læser kan dykke ned i.
Det er bare nogle rigtig gode betragtninger og gode analyser. I må gerne fremover forholde jer kritisk til om I er enige om dette. Ligesom I kunne overveje, om der skulle en afrunding på og evt. en model til at visualisere det.
SvarSletMen overordnet set så er det rigtig flot og forslagene er af kosmetisk karakter.
mvh Mette