Social Historie

Social Historie  

Vores hverdag er fyldt med implicit viden og sociale kodeks, der er vigtige for os som menneske at navigere efter i det sociale rum. 

Mennesker med Autisme er særligt udfordret ift. socialisering, da de ikke nødvendigvis forstår meningen af ord der beskriver sociale situationer og sammenhænge, med i stedet fortrinsvis ordets konkrete betydning.  

Samtidig har mennesker med Autisme svært ved at lagre deres erfaringer og sanseindtryk, som noget de fremover kan bruge generelt eller drage paralleller dvs. koble deres læring op på noget de har i forvejen.  

Carol Gray, indehaver af Grey Institute, USA og ophavskvinden bag Sociale Historier 

• ”En Social Historie beskriver en kontekst, færdighed, præstation eller et koncept i henkold til ti definerede kriterier. Disse kriterier styrer research til Historien, udviklingen og implementering for at sikre en tålmodig og støttende kvalitet” Landsforeningen Autisme Medlemsblad nr. 5 – 2017
• 
  
• En Social Historie beskriver en kontekst, færdighed, præstation eller et koncept i forhold til ti definerende kriterier.
• 1.      En Social Histories mål et at dele nøjagtig information, der kan støtte, guide og udfolde elementer i en bestemt situation. Historiens indhold, format og tone, er beskrivende, meningsfuldt og fysisk, social og følelsesmæssigt sikkert for målgruppen.
  2.      Saml information der forbedrer din forståelse af den person, du skriver til i forhold til den situation og/eller kompetence, der skal udfoldes i historien. Husk, at mindst 50 % af alle Sociale Historier anerkender præstationer.
  3.      En Social Historie har en titel og en introduktion, der klart identificerer emnet, en krop der udfolder detaljer, og en konklusion der forstærker og opsummerer oplysningerne.
  4.      Social Histories format er skræddersyet til den enkeltes evner, opmærksomhed, læringsstil og – når det er muligt – talenter og/eller interesser.
  5.      En Social Historie er en tålmodig og støttende tilgang i ”tone” og ord. Perspektivet er i første eller tredje person. Historien omhandler tidligere og /eller fremtidige erfaringer. Tonen i en Social Historie er positiv. Sætninger bygges op med bogstavelig nøjagtighed og præcis betydning.
  6.      En Social Historie besvarer relevante ”hv” spørgsmål, der beskriver sammenhæng; sted (hvor) tidsrelateret information (hvornår), relevante personer (hvem), stikord til forståelse af indhold (hvad), grundlæggende aktiviteter, adfærd eller udtalelser (hvordan) samt årsagen eller begrundelsen (hvorfor)
  7.      En Social Historie består af beskrivende sætninger, samt sætninger der udfolder situationer, beskriver muligheder og guider i bestemte situationer. Sætningerne beskriver nødagtig de relevante aspekter af situationen.
  8.      Når du har skrevet en Social Historie går du dit udkast igennem igen. Forsikre dig om, at historien indeholder andet og mere end retningslinjer og direktiver.
  9.      Brug denne formel, hvergang du skriver en historie, sørg for af sikre at alle sætninger i den Sociale Historie indeholder de nødvendige kriterier.
  10.   Historiens mål skal være tydeligt i dens udvikling og brug. Planlæg en positiv introduktion af historien, planlæg hvordan andre historier kan udfolde emnet yderligere og supplere historien. Planlæg hvordan du vil støtte op om modtageren i forhold til den praktiske implementering. Observer og reflekter over historiens effekt, skab evt. supplerende historier, der binder tidlige erfaringer sammen med nutidige og fremtidige erfaringer. (Landsforeningen Autisme Medlemsblad nr. 5 – 2017)
  
  
• 
   

Kærnen i den Sociale Historie er at bygge bro mellem de sociale færdigheder og den sociale forståelse. Man kan se den som et værktøj til at forberede mennesket med Autisme på en ny situation og derved skabe forudsigelighed. 

Når vi arbejder med Sociale Historier skal vi kunne sætte os i modtagerens sted, hvor kærnebegreber som ejerskab, øjenhøjde, støtte, mestringsstrategier, social dømmekraft, tryghed, anerkendelse er i spil, når en Social Historie sammensættes. Det vigtigste er, at den for modtageren skal give mening, og derved være et fantastisk redskab til at skabe forståelse og bringe viden og indsigt til mennesket med Autisme. 

Det virker næsten for simpelt, at skulle italesætte og nedskrive samfundets uskrevne regelsæt og tilpasse en anvisning til det enkelte individ ud fra dennes behov og referenceramme. Men er det nu også det? 

Hvor kan du læse mere: 

Afdækning af den skjulte sociale kode af Marie Howley og Eileen Arnold 

Autismebladet, Landsforeningen Autisme, medlemsblad nr. 5 - 2017 

www.autismeforening.dk 

www.autismetanken.dk